Viborg-keeper Lucas Lund forstår ikke, hvorfor AGF-målet til 2-0 fik lov til at stå, da han bragede sammen med Patrick Mortensen i straffesparksfeltet.
I weekenden vandt AGF med 2-0 over Viborg, men der var stor forvirring ved opgøret anden scoring.
Her stødte Viborg-målmand Lucas Lund sammen med Patrick Mortensen, hvilket efterlod begge spillere i græsset.
Men målet blev ikke annulleret, og det har Lucas Lund svært ved at forstå, selv om han erkender, at han ikke kom godt ud til indlægget.
“Jeg kommer måske lidt ubeslutsomt ud og kolliderer med Patrick Mortensen. Jeg oplever og hører noget andet, men den tager jeg på min kappe,” siger Lucas Lund til bold.dk og fortsætter:
“Der er forvirring, og det er også det, jeg selv oplever. Jeg troede, at når en målmand lå ned, så skulle spillet fløjtes af, men åbenbart ikke,” udtaler målmanden.
“Jeg får ikke noget at vide fra dommeren. Han siger ingenting. Jeg tror, at han selv er forvirret over, hvad han skal dømme, og hvad der er op og ned. Sådan er det. Det dræber kampen, desværre,” lyder det fra Viborg-spilleren.
Viborg FF indtager en aktuel 8. plads i Superligaen.