Ny FCM-keeper: En klub med store ambitioner

Foto: NetSuperligaen.dk

FC Midtjylland har præsenteret Ovie Ejeheri på en femårig kontrakt, og ifølge keeperen har klubben høje ambitioner og er blandt de største i Skandinavien.

Ovie Ejeheri er ny spiller i FC Midtjylland.

Den 21-årige målmand, som har en fortid i Arsenals ungdomsafdeling, er skiftet til klubben på en fri transfer, og han har fået en femårig kontrakt.

Selv er Ejeheri glad for sit skifte til FCM, som har høje ambitioner, fortæller han.

“Midtjylland er en klub med store ambitioner og en af de største klubber i Skandinavien,” udtaler han til fcm.dk og uddyber:

“Jeg nød virkelig min tid i Finland i sidste sæson – både på og udenfor banen – og jeg ser det som en god mulighed at komme til dansk fodbold, hvor jeg ser mange ligheder, men selvfølgelig også forskelle,” siger Ejeheri, som har en fortid i DJK Seinäjoki.

“Nu glæder jeg mig til at arbejde sammen med hele gruppen og især de dygtige målmænd, der er i klubben,” lyder det fra FCM-keeperen.

Ovie Ejeheri nåede aldrig at debutere for førsteholdet i Arsenal.