21-årige Oskar Fallenius er tæt på at være fortid i Brøndby, da han har besluttet sig for at skifte til Brann i norsk fodbold. Det melder Bergens Tidende.
Tilbage i januar 2021 hentede Brøndby Oskar Fallenius til klubben, og den offensive midtbanespiller var på det tidspunkt et varmt stortalent.
Siden da har den unge svensker dog ikke rigtig formået at fortsætte sin udvikling, og han har stort set ikke været i aktion for BIF’s førstehold.
Og nu er Fallenius på vej væk fra Vestegnen.
I hvert fald melder Bergens Tidende i Norge, at talentet har truffet en beslutning om at rykke til Brann.
Skiftet skulle være lige op over, og det er kun de sidste detaljer, der mangler, lyder meldingen.
Brøndby har skullet forholde sig til bud fra flere forskellige klubber, men nu ser Oskar Fallenius altså ud til at have fundet sin nye arbejdsgiver i Brann.