Lerager: Jeg tier stille og giver alt til holdet

Foto: NetSuperligaen.dk

Lukas Lerager er kommet tilbage i varmen under FC København-cheftræner Jacob Neestrup, og midtbanespilleren forklarer det med attitude og hårdt arbejde.

Lukas Lerager tilbage i varmen i FC København efter en periode med begrænset spilletid, hvor flere meldinger pegede i retning af et exit.

Og den 31-årige midtbanespiller forklarer selv udviklingen med, at han tier stille og arbejder hårdt for holdet.

“Jeg gør bare det, jeg altid har gjort. Jeg er lidt ligesom en korkprop,” siger Lukas Lerager til bold.dk og uddyber:

“Hvis folk prøver at putte mig under, så skal jeg nok dukke op igen ved at arbejde hårdt, tie stille, træne godt og give alt til holdet, som jeg altid har gjort. Jeg er bare glad for at spille,” udtaler FCK-spilleren.

“Det er trods alt stadig mit arbejde, og det handler om at gøre sit bedste og bidrage, når man kan, og det føler jeg, at jeg har gjort. Lige nu giver det pote,” lyder det fra Lerager.

FC København tørner sammen med FC Midtjylland lørdag aften.