Jesper Møller, der er genvalgt som DBU-formand, er klar til at modernisere Parken for et trecifret millionbeløb og samtidig investere i et nationalt træningscenter.
Efter søndagens repræsentantskabsmøde smed medejer af parken, Jesper Møller, lidt af en bombe, da han blev genvalgt som formand for DBU for anden gang.
Her løftede han ifølge Ekstra Bladet sløret for, at han er parat til at foretage de største investeringer i hele DBU’s historie, idet han vil udvide og modernisere Parken samt oprette et nationalt træningscenter.
Møllers planer kommer til at beløbe sig i samlede investeringer for DBU for mellem 600 millioner kroner og én milliard kroner, og der er altså tale om historisk store investeringer.
“Det vigtigste for os de kommende år er vores nationale stadion og et nationalt træningscenter,” siger Jesper Møller ifølge Ekstra Bladet og tilføjer:
“Vi skal ikke ud at være ejendomsadministrator. Vi kan finde nogle, der kan skabe bæredygtighed sammen med os,” lyder det fra den genvalgte DBU-formand.
Jesper Møller forklarer også, at han håber på en endelig vedtagelse af det nationale træningscenter i løbet af et år, men af det afhænger af finansieringen.